Lars Ove Hansen

Lars Ove Hansen, Varpelev. Født 1938.

Han er født, opvokset og har ejet Varpelev Bygade indtil 2017.

Det er en 5-årig drengs erindringer om den 11. april 1944.

Han husker ikke flystyrtet, men om aftenen cyklede han med sine forældre Gerda og Emil Hansen til Tåstrup. De kørte hjemmefra, efter de havde spist aftensmad og skulle være hjemme inden spærretid kl. 22.00.

Lars Ove husker, at de ikke kunne komme hen til flyet, fordi der stod vagter. De måtte nøjes med at se det på afstand. Det, der har sat sig i hans hukommelse, er at alle de personer – voksne og børn – der så på flyet var tavse eller sagde meget få ord til andre. De var vagtsomme/årvågne som de øvrige personer. Det var i Lars Oves opfattelse ikke normal opførsel.

Han husker ikke at der blev snakket om besætningen på flyet: Hvad der blev af dem og hvor de forsvandt hen. Det har han senere fået at vide.

Skrevet af Inger Olsen den 14. februar 2024.

 

 

 

 

 

 

Læs næste…