I skjul hos de lokale
Flyverne ligger stadig i granplantagen.
Gelius er taget til Tåstrup. Inden da har han underrettet en politibetjent på Politigården i København. Denne underretter Robert Jensen – kaldet TOM, som er leder af Dansk Svensk Flygtningetjeneste i København. Gelius møder i Tåstrup en fiskeeksportør Poul Henning Brammer fra Rødvig. Brammer har tidligere på eftermiddagen mødt Hald ved flyvemaskinen.
Da Nissen kommer ind i gården, opdager han en ung mand, der står ved køkkendøren, og gennem vinduet ind til køkkenet ser han en skipper, der sidder og taler med sin kone.
Den unge mand præsenterer sig som fiskeeksportør Brammer fra Rødvig, og skipperen er Aage Leonhardsen også fra Rødvig.
Nissen spørger ind til Brammers ærinde. Brammer fortæller, at han har talt med såvel Hald som Gelius og ved besked om flyverne.
Nissen og Brammer aftaler, at flyverne skal afhentes på Myrekær omkring midnat.